| |
|
| |
Lille broget sækspinder -
Whittleia retiella (Newman, 1847) |
|
|
| |
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle) |
|
| |
Familie: Psychidae (Sækbærere) |
|
| |
Skrevet af: Uffe Terndrup |
|
|
| |
Opdateret d. 21.4.2007 |
 |
|
| |
|
|
Anden navngivelse
= ssp. cimbrella (Rebel, 1938)
Whittleia retiella er fundet i Danmark i hele det jyske område med øer. Den er ikke fundet på Sjælland eller øvrige østlige øer.
Biologi
Larven lever på ynglebiotopen overvejende af forskellige græsser bl.a. sandskæg.
Larverne overvintre i sækken fuldvoksne og tager næsten ingen føde til sig i foråret. Det er en af de første Psychidae der er aktive i foråret, når solen skinner. Selv i kraftig regnvejr eller blæst er de aktive og kan "stryges" med strygeketsjer eller net, men bedst er det
|
 |
|
Whittleia retiella han fra Frøslev Mose.
Foto © Uffe Terndrup |
|
|
at se dem ud, det kræver at man er på ynglebiotopen i april. Larver kan findes i områder, hvor jorden er bar og kun dækket af tørt lav og døde græsplanter, men den kan også findes i revlingen, når solen skinner. Her er de letter at se, men det er ikke det foretrukne område for larverne. Larverne lever ofte tæt sammen og på en regnvejrsdag ved Korinth/Lemvig fandt jeg i øsende regn over 30 sække på mindre end 2,5 kvardratmeter. Larven er fuldvoksen engang sidst i april først i maj, Jeg har fundet larven fra d. 2/4 til den 7/5 afhængig af forårets komme. Den er meget vanskelig at finde, når den er fastspundet, men kan undtagelsesvis findes på hegnspæle. Det første fund fra Sejs Hede var en hunsæk som Knud Larsen fandt i 1965 på en hegnspæl.
Hannen klækker først på dagen og sætter sig i vegetationen. De flyver rundt i solskinnet på jagt efter hunner. D. 31/5 1970 kom der i Frøslev til en enkelt hun ved middagstid på 1,5 time over 130 hanner. De svirrede livligt rundt meget målsøgende, men først når de landede var man helt sikker i bestemmelsen. De kan dog også fanges i solskinnet, men de kan være vanskelige at se. Det er en fordel at lægge et større lagen eller netstof ud på biotopen, så kan man se de små vævre dyr, når de kommer ind over den lysere baggrund.
Den flyver omkring den 20 maj, samme tid som Epichnopterix plumella, men har en lang flyvetid og kan fange ind i juni. Parringen foregår i sækken og varer kun 0,5 min. Hunnen forlader sækken efter parringen og er et oplagt bytte for myrer og fugle.
Kendetegn
Hannens vingefang er fra 7,5-8,7 mm. den mindste af vor Psychidae. Vingerne er næsten hvide med et meget karakteristisk netmønster i lysebrunt på såvel for- som bagvingerne. Vingerne er runde og afsluttes med en frynsekant der kan være hvid med 1/3 brune frynser eller sjældnere ensfarvet brun. Følehornene har meget store kamtænder.
Hunnen ligner en lille Epichnopterix plumella. Den er 4,5 mm. kødfarvet/lyserød svagt kitiniseret med meget svage mørke skygger på ryggen. Hovedet er lille og øjnene er
|
 |
|
Whittleia retiella hun set fra rygsiden og bugsiden.
Tegning © Uffe Terndrup |
|
|
meget små og vanskelige at finde, følehorn og ben er rudimentære. Læggebrodden er kort og ses kun når hunnen lægger æg.
Larve og sæk
Larven er lysegul/benfarvet med mørkere forkrop og stribet hoved, noget mattere i farven end Epichnopterix plumella som den ligner meget. Den er ekstrem hurtig og det er derfor vanskeligt at studere den nøjere, da den forsvinder ind i sækken.
Sækken er cylindrisk og altid beklædt med meget fine græsblade og strå. Hansækken er kort 5-6 mm. enkelte strå kan være 9 mm. og når længer ud end puppehuden når den klækker, tykkelsen er 1,5 mm. Hunsækken kan være stor, så stor at den kan minde om en lille Epichnopterix plumella sæk, tykkelsen er op til 2,0-2,5 mm. Sækkene ligner mest et græsfrø.
Levested
I Danmark er det græsheder med læ og meget soleksponerede grøfter og skrænter, der er den bedste biotop. Især hedeområder der er stærk kuperet med dominerende bevoksninger af bølget bunke, sandskæg med islæt af revling, lyng og lavere områder med mos, rensdyrlav og skållav.
Den kan også findes på fugtige heder med græsser med stillestående vand som område langs jernbanen ved Sejs. Enge eller områder langs småvandløb kan tilsvarende huse store bestand af det charmerende dyr.
Prædatorer
Larver fra Danmark er meget sjældent snyltet. Arten findes kun talrigt, hvor der kun forekommer få myrer.
Udbredelse
Den kan findes på enge langs vandløb og strandenge med masser af græs ofte også i indhegninger med kreaturer, som området ved Mou og Skallingen samt ved foden af Kløvbakken ved Filssø. Arten er meget udbredt i hele Jylland og blev fundet som ny for Danmark i 1907 af Sønderup - flydende i en bæk. Siden har vi fundet den mange steder i Jylland ofte på mager jord langs bække m.v.
I Danmark hele det jyske område med øer. Fundoplysninger nævnes i flæng: Kiskelund, Klosterhede, Husby Klit, Frøslev Mose, Filsø, Legind, Rønland, Klelund, Skallingen, Outrup Hede, Mou, Sejs, Korint/lemvig, Bure, Skærsø, Hjelm Hede, Ørre, Søndervig, Fanø. Opgivelsen fra Snarup Mose på Fyn beror sandsynligvis på en fejlbestemmelse af Psyche casta, den klækkede d. 11 juli det harmonerer ikke med et majdyr. Den er ikke fundet på Sjælland eller øvrige østlige øer.
Arten kendes fra den sydlige kyst i Sverige, men ikke fra Norge og Finland. Den er kendt fra lavlandsbiotoper i Frankrig, England, Belgien, Holland men mangler mærkelig nok i Tyskland, den burde kunne finde i den tyske del af Frøslev mose.
Andre arter i Europa: Den har 2 søsterarter Whittleia undulella kendt fra Ungarn og Slovakiet og Whittleia schwingenschussi kun kendt fra Østrig. Begge arter kan adskilles fra Whittleia retiella på vingemønstret.
| Observationstabel |
| Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
| |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
= Arten kan findes flyvende i denne periode. |
|
= Arten's larve/nymfe/sæk kan findes i denne periode. |
Kontakt forfatteren: Uffe Terndrup
|
|
