Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Urocerus gigas - Kæmpetræhveps  
  Orden: Hymenoptera (Årevingede)  
  Familie: Siricidae (Træhvepse)  
  Art: Urocerus gigas Linnaeus, 1758  
  Opdateret d. 23.11.2010 Print denne side  
 
 
Kæmpetræhvepsen kan virke ret drabelig med sin lange brod, men den hverken angriber, stikker eller bider. Foto © danmarksinsekter.dk
Kæmpetræhvepsen kan virke ret drabelig og forårsage en del panik, hvor den dukker op. Det kan derfor være på sin plads at fastslå, at den ikke angriber mennesker og ikke kan stikke eller bide.

Kendetegn
Træhvepsene er karakteriseret ved, at vingerne er gennemsigtige med et netværk af tydelige årer.

Kæmpetræhveps bliver indtil 3 cm lang. Hunhvepsen kan kendes på den lange læggebrod, er altid noget større end hannerne. De voksne insekter er blåsorte med gule tegninger. Larverne bliver op til 4 cm lange, de er hvidgule og trinde og har tre par brystfødder. I bagkropspidsen har de en kort, mørk torn.

Biologi
Når hunnen af Kæmpetræhvepsen har fundet et passende sted, borer de læggebrodden ind i træet og anbringer et eller to æg i hvert hul. En hun kan i løbet af sit liv lægge 3-400 æg. Æggene klækker efter 3-4 ugers forløb, og larverne begynder at gnave sig frem gennem veddet. Deres gange er runde i tværsnit og bliver bredere, efterhånden som larverne vokser til. De kan gnave sig dybere ind og angribe kerneveddet. Det er typisk for træhvepse, at boremelet (larvernes ekskrementer) i gangene er pakket så tæt, at det ikke drysser ud, selvom gangen skæres igennem.

Træhvepselarverne bliver under normale forhold fuldvoksne på 2-3 år og forpupper sig så. Under dårlige betingelser, for eksempel hvor det drejer sig om tørt bygningstømmer, kan udviklingen imidlertid forlænges betydeligt - helt op til 10 år.

De voksne træhvepse kommer i naturen frem af pupperne i sommermånederne og gnaver sig straks ud af træet. I huse kan de på grund af opvarmningen dukke op på alle tider af året. Flyvehullerne kan let kendes på, at de er cirkelrunde og står med helt skarpe kanter; de ser faktisk ud, som var de boret. Husbukkens og de fleste andre træbukkes flyvehuller er ovale. Der kan som omtalt ikke komme flere hvepse frem, end der oprindeligt fulgte med i træet, da huset blev opført, og skaden er derfor sjældent af betydning.

Levested
Hunnerne af Kæmpetræhveps udsøger sig nåletræer, især gran, til deres æglægning. Æggene lægges normalt kun i syge træer eller nyfældede stammer. De angriber ikke forarbejdet træ, som simpelthen er for tørt. Når de alligevel af og til kan komme frem af tømmer i huse, skyldes det altså, at larverne har været i det, før træet blev opskåret.

Flyvetid
Den voksne træhvep ses kun udendørs i sommerhalvåret og flyver især på varme, solrige dage.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk