|
|
| |
Opdateret d. 8.5.2011 |
 |
|
| |
|
|
Har du fundet et insekt eller andet småkræ og vil du gerne vide hvad det er, kan du sende os en mail med vedhæftet foto eller video af dyret. Vi vil da tilstræbe at sende dig et svar hurtigst muligt samtidigt med du vil kunne se svaret her på websiden.
Eneste betingelse er, at spørgsmålet skal indeholde beskrivelse af hvor dyret er fundet/set og hvornår. Derudover er det vigtigt at foto og video er af nogenlunde god kvalitet. Spørgsmål med dårlige foto og video vil ikke blive besvaret!
Derudover forbeholder vi os retten til at bruge foto og video her på www.danmarksinsekter.dk. Vi viderebringer ikke dit foto og video til anden side, og du vil til enhver tid kunne få dit foto og video slettet.
Send dit spørgsmål, foto eller video til: info@danmarksinsekter.dk
|
Spørgsmål Dato: 16. september 2008
Den 7 sep. kl. 23,30 så vi min. 6-7 Sankt hans orme ved Niels Bugges bænk i Dollerup bakker ved Viborg. Er det normalt at de lyser på denne årstid? Jeg ved ikke den nøjagtige tempraturm på tidspunktet, men da kl. var 18,00 har jeg noteret, at det var 20 grader. Jeg synes at den I har på billedet har 4 ben men min 6 ? kan det være den anden art? Det er svært at finde billed af begge arter.
Med venlig hilsen Beth Theilgaard
Svar
Hej Beth
Dyret du har fundet er ganske rigtigt som du selv skriver larven af Sankthansorm (Lampyris noctiluca). Sankthansormen er fundet i det meste af landet, men er ikke almindelig i Sønderjylland og Nordvestsjælland. Fra Bornholm findes kun et enkelt fund.
I Midtjylland hvor du har fundet denne larve er Sankthansormen meget almindelig.
Fundtidspunket den 7. sep er noget udsædvanligt, men der er fundet sankthansorme så sent på året før.
Med hensyn til antallet af ben tror jeg det er fotoet der snyder, alle larver af sankthansorme har 6 ben.
Man kan læse meget mere om Sankthansormen her.
Håber du kan bruge svaret.
MVH danmarksinsekter.dk
|
Spørgsmål Dato: 3. maj 2008
Hej danmarksinsekter.dk
Jeg har vedhæftet et billede af dette mærkelige insekt (eller hvad man kan kalde den?), som jeg fandt hjemme på mit skrivebord. Kan du muligvis hjælpe mig med hvad det er for en tingest?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen Jakob Hannibal Klausen
Svar
Hej Jakob
Det lille dyr på bordet er en mosskorpion. Mosskorpionerne (Pseudoscorpiones) der hører til samme gruppe som edderkopperne, nemlig Spindlere (Arachnida), er en lille gruppe på omkring 5 arter i Danmark. Hvilket art du har fundet kan jeg ikke se. Mosskorpionerne er rovdyr og klosaksene bruger de til at fange mider og andre smådyr med. I bistader kan man ofte finde Mosskorpioner. Flere af de danske arter er ganske sjældne.
Håber du kan bruge svaret.
MVH danmarksinsekter.dk |
|
 |
|