Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987. |
|
|
|
| De danske arter |
Forfatter: Svend Michael Nielsen |
|
|
| |
Raphidioptera - Kamelhalsfluer |
|
|
| |
Orden: Raphidioptera (Kamelhalsfluer) |
|
| |
Opdateret d. 6.1.2011 |
 |
|
| |
|
|
 |
|
Kamelhalsflue. Foto © danmarksinsekter.dk |
|
|
I ordenen Raphidioptera er der fundet ca. 200 arter af kamelhalsfluer. I Danmark er der fundet to arter
Begge de danske arter regnes for at være almindelige, men dyrene lever en skjult tilværelse, så de voksne insekter kan være svære at få øje på.
kamelhalsfluer har tidligere været klassificeret i samme orden som netvingerne og dovenfluerne, De er udbredt på den nordlige halvkugle.
Kamelhalsfluer er langstrakte, mørke eller sorte insekter, som er lette at kende på den meget lange hals (kamelhals) men som i virkeligheden er forbrystet. De store vinger gør den også let at få øje på.
På hovet har de et par meget store mørke fasetøjne. Antennerne er korte, tynde og trådformet. Vingerne er klare med smukke mørke ribnet og med et par store tydelige vingemærker (pterostigma).
Kamelhalsfluer er dårlige flyvere, med deres ben er veludviklet og gør at de bevæger sig godt.
Kamelhalsfluer gennemgår en fuldstændig forvandling.
De voksne kamelhalsfluer findes særlig på blade af busker og træer, hvor de kryber rundt på rov efter andre insekter. De bruger den lange hals til at "hugge" efter deres bytte som en slange, derfor hedder kamelhalsfluer da også "snakefly" (slangeflue) på engelsk (på norsk hedder de ligeledes slangefluer). Kosten kan for de voksne suppleres med pollen.
Hunnerne af kamelhalsfluer har en lang læggebrod der er kraftig udviklet. Den lægger æggene under barken på buske og træer.
Larverne lever som regel under barken på buske og træer, især fyrretræer. De lever af insekt-æg og andre insekter med et blødt hudskelet. |
|
 |
|
