| |
 |
|
Nymferne fra alle danske slørvingearter lever i rendende vand. Langt de fleste kræver rent vand.
Foto © danmarksinsekter.dk |
Litteratur
Anders Nilsson:
Aquatic Insects of North Europe.
Apollo Books 1996.
Peter Wiberg-Larsen:
Slørvinger og Døgnfluer.
Miljøstyrelsen 1984.
|
|
|
|
| |
Danmarks Slørvinger - Plecoptera |
|
|
| |
Skrevet af: Svend Michael Nielsen |
|
|
| |
Opdateret d. 26.2.2008 |
 |
|
| |
|
|
 |
|
Gul Slørvinge Isoperla grammatica. Harlevmølle Århus å, Østjylland. Maj 2001. Foto © danmarksinsekter.dk |
|
|
Der er fundet 25 arter slørvinger i Danmark, de lever alle i strømmende vand og de fleste er meget følsomme overfor forurening.
Der er i verden fundet mere end 2000 arter i ordenen Plecoptera, af disse er der fundet 25 arter i Danmark. En af disse arter, Dispar cephalotes, er desværre forsvundet fra Danmark. Den blev fundet så sent som i midten af 1900 tallet i Grejsåen, men er desværre ikke fundet på lokaliteten siden.
Langt de fleste slørvinger lever i vandløb og her stiller de store krav til deres omgivelser. De fleste arter er nemlig rentvands dyr, d.v.s. at langt de fleste arter kun kan leve i næsten helt rent og iltrigt vand. Derfor bliver slørvingerne - sammen med noglr andre vanddyr - brugt som forurenings indikatorer. Er der mange rentvands arter, er vandkvaliteten og vandløbskvaliteten som regel ok, og er der få er det noget skidt.
Nogle slørvingearters nymfer er planteædere, mens andre er rovdyr der lever af andre vandinsekter, dette gør f.eks. vores største art Stor Slørvinge Perlodes microcephala. Denne slørvinge lever kun nogle få steder herhjemme, nemlig i store stryg hvor vandet er helt rent og vandhastigheden meget stor.
Generelt flyver slørvingerne ikke ret meget. En af grundene er, at hos mange arters hanner er vingerne skrumpet ind til nogle små vedhæng. Faktisk er det næsten kun hunnerne der flyver og kun i forbindelse med æglægningen. Derimod kravler slørvingerne meget, og de er lynhurtige. Man kan ofte finde dem i revner og sprækker mange meter fra vandkanten. Her sidder de og kommunikerer indbyrdes ved en slags trommelyde, som de opfatter ved hjælp af sanseorganer i benene. Når en han og hun har fundet hinanden, kærtegner - set hos nogle arter - de hinandens følehorn i lang tid, hvorefter hannen voldsomt, nærmest springer på hunnen og parre sig.
Slørvingerne hører til de udviklingshistorisk gamle insekter, de kendes allerede fra palæozoikum (ældre kultid, ca. 325 mill. år siden). |
 |
|
Et sikkert sted at finde slørvinger er i sprækkerne på gamle hegnspæle nær vandløbet. Her sidder de ofte og parre sig. Foto © danmarksinsekter.dk |
|
 |
|
Allerede på de første solskinsdage i februar, kan man finde de første slørvinger sidde og sole sig.
Foto © danmarksinsekter.dk |
|
Slørvingernes biologi
Den voksne slørvinge er let at kende på sin langstrakte krop, ikke andre insekter i Danmark ligner dem. Man kan især kende dem på at bagkropspidsen bærer to, ofte lange, leddelte haler (nokker) og at følehornene er lange og mangeleddede. Karakteristisk for slørvingerne er også deres vinger, som i hvile holdes fladt ned over ryggen. Når vingerne er slået ud, er forvingernes facon ovale, bagvingerne ligeledes, men noget bredere. Benene er ens udviklede og ender i en treleddet fod.
Voksne slørvinger (imagines) æder alger og små lavarter, visse tager slet ingen føde til sig. Hannerne lever kun 1-2 uger, hunnerne lidt længere tid.
Slørvinger har ufuldstændig forvandling (Hemimetabola). Når nymfen er fuldvoksen, kravler den op på noget siv eller en sten og forvandler sig til et kønsmoden voksen insekt - Imago. Efter parringen flyver hunnen ud over vandoverfladen og dumper æggene, eller hun kravler ned og lægger ægklumpen i vandet. Når æggene er klækket udvikler nymferne sig på et eller flere år og har i den periode skifter hud flere gange. Slørvinge nymferne er som tidligere beskrevet, kød-, plante- eller altædende. Nymferne og de voksne insekter, er meget vigtige fødeemner for fiskene og de andre dyr i vandløbene. |
|
