Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Hvorfor tiltrækkes nataktive insekter af kunstigt lys om natten?
Egentligt er der ikke tale om at insekterne bliver tiltrukket af det kunstige lys, der er snare tale om at de bliver ført på vildspor af det.
Når fx en natsommerfugl flyver gennem den mørke nat, orienterer den sig bl.a. efter månens ultraviolette lys. Sommerfuglen ved at den flyver lige ud så længe månelyset træffer dens øjne fra samme side. Dette kan kun lade sig gøre fordi at månen er så lang væk.
Kommer natsommerfuglen nu forbi en tændt lampe, forveksler den, den nu med lyset fra månen. Nu prøver den at få lampelyset til stadig at komme fra den samme side og det får den til at vige fra den lige retning fordi lyset fra lampen er meget tættere på end lyset fra månen. Resultatet bliver at sommerfuglen flyver i en spiral tættere og tættere på lampen, for til sidst at flyve ind i den. Det er på denne måde man fanger fx natsommerfugle, men også biller, hvepse, vårfluer og andre insekter kan fanges på denne måde.

Generatoren er god når der skal bruges strømkrævende lyskilder som fx kviksølvpære.
Foto © danmarksinsekter.dk

Fang dine natsommerfugle og andre nataktive insekter med uv-lys
På sommerfuglehaven.dk sælger vi komplet ultraviolet lysudstyr der lige er til at opstille i fx sin have. Der er flere sæt at vælge imellem og alle udmærker sig ved at udsende et svagt blåligt lys som ikke generer naboen, men som meget effektivt tiltrækker mange forskellige nataktive insekter.

Du kan købe udstyr her!


Relaterede link
Lyslokning - et vildspor for insekter

I vores webshop sommerfuglehaven.dk kan du købe lysudstyr til fangst af natsommerfugle og andre nataktive insekter
Litteratur
Lars Gejl:
Havens Dyreliv
Politikens Forlag
maj 2005
 
  Andet entomologi Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Fangst af natsommerfugle og andre nataktive insekter med ultraviolet lys  
  Opdateret d. 1.1.2016 Print denne side  
 
 
Klik for stort foto!
Når insekterne er blevet tiltrukket af det kunstige lys gemmer de sig i æggebakkerne. Herefter kan de let opsamles og studeres. Foto © danmarksinsekter.dk
Mange nataktive insekter orienterer sig bl.a. ved hjælp af lyset fra månen, dette kan man udnytte ved at lokke dem til med ultraviolet lys.

Vi har omkring 2500 forskellige arter af sommerfugle her i Danmark, hvoraf langt de fleste flyver om natten. Hvis man vil fange disse insekter, skal man tage ud og fange dem ved hjælp af ultraviolet lys.

Lyslokning er meget effektivt, og det er ikke unormalt at kunne opleve op imod hundrede forskellige insektarter komme til ens lys om natten. Biotoper som gamle haver, store skovområder, steder med varieret vegetation og vores store ådale, er alle oplagte turmål, og sker det tilmed på en lun nat i perioden juni-august, er der rigtigt gode chancer for god fangst af natsommerfugle, biller, hvepse, fluer og vårfluer.
Det bedste tidspunkt at starte lyslokningen på er fra solnedgang og et par timer frem, men der er mange arter der er aktive hele natten igennem.

De bedste lyskilder man kan bruge til at tiltrække nataktive insekter, er dem der udsender ultraviolet lys. Lyskilder med en bølgelængde på omkring 300-450 nm. (nm. = nanometer) er de bedste.
Lyskilder der ligger i dette område kan fx være kviksølvpære (fra bl.a. gadebelysningen), lysstofrør fra kopimaskiner og solarierrør.
Der findes dog også lysstofrør der er lavet specielt til at lokke insekter, disse rør er skabt til de insektfælder der fx hænger i bagerier og hos slagteren. Disse lyskilder ligger typisk i området 340-380 nanometer.

Petromax, generatorer og batteriandlæg
I gamle dage, under 2. verdenskrig, når man skulle ud og lyse efter insekter, havde man en Petromax med. En Petromax kan minde om en petroleumslampe, men til forskel fra denne, kan man ved at pumpe et overtryk i den, opnå et meget kraftigt lys. Udover at tiltrække insekter gav Petromaxen også en dejlig varme, en dejlig ting når natten blev kold. Petromaxen bliver stadig brugt i dag af nogle samlere.
I dag bruger man i stor stil benzin generatorer når man skal ud og lyslokke. Generatorer kan leverer strøm til de kraftige kviksølvpære som udsender en del ultraviolet lys. En benzin generator er effektiv og kan leverer meget strøm, typisk 1000-2000 watt, nok til at give strøm til flere kviksølvpære. Et par bagdele er der dog ved en generator, nemlig at den er tung og skal fyldes op med benzin flere gange på en nat, derudover larmer de fleste, noget som ikke er velhørt i mange skovområder fordi det skræmmer vildtet.
Som alternativ til generatoren, kan man i dag bruge batteridrevne lysanlæg som hvad fangst angår, er lige så effektive som en generator.
Et batteridrevne lysanlæg byder på flere fordele, nemlig at det er lydløs, vejer meget lidt og derfor kan transporteres ud til de steder en tung larmende generator tidligere har umuliggjort. En bagdel er der dog ved et batteridrevet lysanlæg, nemlig det at det kun kan leverer en begrænset mængde strøm, og derfor ikke kan bruges i forbindelse med de strømkrævende kviksølvspære. Batterianlæggene er derfor bedst til de ultraviolette lysstofrør.
De ultraviolette lysstofrør er bedst til at trække insekter i tæt krat, som fx birkemoser, skov og have. Kviksølvpærerne er gode i åbne landskaber, som fx strand og hede. Begge typer lys kan dog bruges alle steder.

Lysfangst kan give mange flotte natsommerfugle. Her er det Dueurtsværmer (Deilephila elpenor). Foto © danmarksinsekter.dk
Sæt dit lys op midt på en skovvej, det giver mange gange et godt resultat. Foto © danmarksinsekter.dk

Lidt om insekter og ultraviolet stråling
Modsat mennesket kan de fleste insekter se det mellem- og langbølgede område i den ultraviolette del af lysspektraet (UV-A og UV-B området) og videre ud i det menneskelige synlige bølgeområde (se fig.). Til gengæld kan de ikke se det røde bølgeområde der ligger omkring det infrarøde, det kan vi (se fig.). En guldfisk kan registrerer både det ultraviolette og infrarøde lys!

Mange insekter kan altså se det ultraviolette lys i UV-A og UV-B området.
De dagaktive insekter bruger denne egenskab til at finde nektar i blomsterne. Mange blomster bruger nektar som lokkemiddel for at insekterne kan bestøve dem. Derfor har mange blomster såkaldte "nektarguider", nogle pletter eller streger der kun kan ses i ultraviolet lys, disse pletter eller streger leder insektet hen hvor nektaren er og blomsten bliver dermed undervejs bestøvet. Nogle dagsommerfugle finder ligeledes deres artsfælle ved hjælp af aftegninger på vingerne der kun kan ses i ultraviolet lys.
De nataktive insekter bruger det ultraviolet lys, til at orienterer sig om natten.


UV-spektret er opdelt i tre områder, UV-A, UV-B og UV-C, hvoraf UV-B og særlig UV-A området (det langbølgede område - 380nm-315nm), synes det de nataktive insekter føler sig mest tiltrukket af.
Det synes dog som om at de forskellige nataktive insektarter, "foretrækker" hver sit ultraviolette bølgeområde. Der er altså, tilsyneladende, forskel på hvilket arter der kommer til de forskellige ultraviolette lyskilder, så som - solarierør, kviksølvspære eller andre ultraviolette lyskilder.


Lidt om de tre forskellige UV-områder:
  • UV-A (langbølge) 380nm-315nm. Stråling fra UV-A gruppen er også indeholdt i den solstråling, som forekommer på jordens overflade. Denne stråling bevirker forskellige fotokemiske processer, som bl.a. har en mærkbar pigmenterende, men imidlertid ingen erytem virkning (hudrødmen). Insekter bliver tiltrukket UV-A lys.
  • UV-B (mellembølge) 315nm-280nm. Strålerne fra UV-B-gruppen viser en både pigmenterende og erytem virkning. De danner ligeledes prævitamin D. Hovedsagelig anvendes denne stråling til terapeutiske formål. Insekter bliver delvis tiltrukket UV-B lys.
  • UV-C (kortbølge) 280nm-100 nm og derunder. Kortbølget UV-C stråling har en stærk kimdræbende effekt og bliver også brugt fx til at holde algevækst nede i havebassiner. UV-A stråling forårsager erytem og konjuktivitis (øjenbetændelse). Denne stråling opstår bl.a. når kviksølvlavtryk aflades. Stråling med bølgelængder under 200 nm. danner ozon. Insekter bliver ikke tiltrukket UV-C lys.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk