 |
|
Gærde-Kartebolle er rigtig god til at tiltrække sommerfugle og bier. Foto © danmarksinsekter.dk |
|
|
Der findes flere gode nektarplanter inden for Kartebollefamilien, Djævelsbid, Blåhat, de forskellige Skabioser, og så er der Gærde-Kartebolle. Gærde-Kartebolle er taget med i dette udvalg af nektarplanter fordi den er speciel god til at tiltrække sommerfugle og bier, og så på grund af dens helt unikke blomster.
Gærde-Kartebolle findes hist og her forvildet i den danske natur, og hvor den står kan man altid i blomsterne finde de nektarsøgende insekter.
De modsatte stængelblade er sammenvoksede ved grunden og er derved i stand til at samle små regnvandsbassiner, der forunderligt nok selv i meget tørre perioder indeholder vand. Disse vandreservoir bliver flittigt benyttet af fugle og insekter.
Slægtsnavnet Dipsacus betyder "jeg tørster" og kommer netop til disse vandfyldte bladskeder.
Pris: 15,00 DKK
Mængde frø: min. 200 stk. |