Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987. |
|
|
|
| De danske arter |
Forfatter: Svend Michael Nielsen |
|
|
| |
Diplopoda - De ægte Tusindben |
|
|
| |
Orden: Diplopoda (De ægte Tusindben) |
|
| |
Opdateret d. 14.12.2010 |
 |
|
| |
|
|
De ægte Tusindben har ikke giftkroge som skolopendrene. Munddelene er hos tusindbenene temmelig svage. Legemet består af mange led (hos de største arter op til 340), som næsten alle bærer to par ben. Benene er korte og udgår tæt ved hinanden. De fleste tusindben er cylindriske, nogle kan rulle sig sammen som en kugle ligesom visse bænkebidere, andre i en spiral. Farven kan variere, men de mest almindelige arter er ensfarvede, mørke og med en hård skal.
Tusindben er dyr som foretrækker mørke og fugtighed, de findes i det øverste jordlag, under mos, bark, genstande, som henstår på jorden o.s.v. Udsat for tørke eller direkte sollys dør de hurtigt. Frit fremme træffes de i reglen kun om natten.
Tusindben lever overvejende af henrådnende plantedele, men træffes også tit i rådne dyriske stoffer, ådsler og ekskrementer, og kan undertiden angribe levende smådyr. De kan optræde i store mængder i skovbunden kan der være op mod 1.000 tusindben pr. m². Der er ingen tvivl om, at de ligesom regnorme spiller en rolle ved at omsætte det nedfaldne løv og ved at blande og udlufte jorden.
Visse arter tusindben kan falde over levende planter, hvorved de med mellemrum gør større eller mindre skade.
Ofte gnaver de sig ind i udsået frø, f.eks. bønner, ærter, agurker, meloner, og frø af beder. Kimplanter af forskellig slags begnaves på rødderne, men også de underjordiske dele af ældre planter kan angribes, således er der set angreb på kålplanter, porrer, løg, gulerødder, beder. o. m. a. De æder sig gerne ind i saftige underjordiske knolde, løg og Iign. hyppigt træffes de i læggekartofler, hvor de borer sig ind ved øjnene og udhuler det indre, som kan rumme hundreder af tusindben. Det er tit skurvede kartofler, som på denne måde ødelægges, men det er ganske utvivlsomt, at de også formår at de gnave sig ind i helt friske kartofler og andre plantedele.
En yndlingsføde for tusindbenene er Jordbær, men også andre lavtsiddende saftige frugter, såsom meloner, agurker og tomater bliver ofte et bytte for dem, ligesom de borer sig ind i nedfalden frugt. på steder, hvor jorden er rig på uformuldede planterester, kan de optræde i uhyre tal og sidde sammenbyltet i hele nøgler ved planterne. Også i væksthuse kan de gøre betydelig skade, de indføres hyppigst med kompostjord og dyrisk gødning og findes især på mørke fugtige steder, således under urtepotterne.
Man kan af og til opleve at tusindben begynder at vandre i store mængder, og så kan de forvilde sig ind i huse i stort antal.
Den art, man oftest støder på inden døre, er nok Archijulus sabulosus, som er et af vores største tusindben, op til 4-5 cm langt. Det er mørkt og glinsende med to gullige længdestriber ned ad ryggen.
De tusindben, der kommer ind i huset, gør ikke skade, men de kan naturligvis virke irriterende, hvis de vrimler overalt. Ofte vil antallet af tusindben falde igen efter ganske få dage, og de kan iøvrigt kun overleve kort tid i den tørre stueluft. |
|
 |
|
