| |
|
| |
Rovsækspinder -
Diplodoma laichartingella (Goeze, 1783) |
|
|
| |
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle) |
|
| |
Familie: Psychidae (Sækbærere) |
|
| |
Skrevet af: Uffe Terndrup |
|
|
| |
Opdateret d. 21.4.2007 |
 |
|
| |
|
|
I DK er Diplodoma laichartingella meldt fra alle distrikter, men den er talrigest i løvskove i Østjylland og på øerne.
Biologi
Larven lever på skovbunden af døde insekter, men de er også i stand at fange dem ved hjælp af en "silkelasso", de fange fluer og lignende. Udviklingen er toårig og kun 2. års larver er lette at klække, hvis man fodre dem med insekter. Jeg har mest brugt levende let klemte ørentviste. Såvel 1. årssækken som 2. årssækken kan findes i rodvinklerne ved især bøgetræer. Sækken kan findes fra april til ind i juni. Larven kan lige før fastspindingen til forpupningen finde på at søge højere op på træerne, op til 2m.
Før den klækker ryger puppen ud af bagenden og man ser tre flige. Den flyver i skumringen fra omkring den 20 maj til ind i juni og kan fanges på lys først på aftenen. Flyvetiden er længer end for de fleste psychidaer, måske fordi biotoperne har forskelligt mikroklima.
Kendetegn
Familien er karakteristisk ved, at begge køn er vingede. Vingefanget fra 10-12,5 mm. for hunner er vingefanget er som regel en smule mindre, men kroppen er kraftigere.
Vingerne er smalle med en afrundet vingespids og har stribede frynser. Vingefarven er lysebrun og har et vingemønstre med gullige pletter i forskellige størrelser med en enkelt større plet ved bagkanten; langs vingekanten danner småpletter et bånd. Bagvingerne er brunliggrå med lange frynser. Hovedet er lille, men har gule hår, der peger frem og omkranser hele hovedet, bag følehornene har den små biøjne. Følehornene er gule, meget tynde og lange, de når ud til omkring midten af forvingen. Forkroppen er brun med lange hår. Bagkroppen er slank og brun.
Hunnen's bagkrop afsluttes med en kraftig gulbrun hårdusk, der når hele vejen rundt. Benene er meget lange, de bagerste har 2 sporer ved 2. led og 2 mellemsporer (mellembenet) på Tibia.
Larve og sæk
Larven er lysebrun og stærkt kitiniseret på forkroppen, resten af kroppen er lysegul/benfarvet. Den spinder en dobbeltsæk, hvoraf inderste består af fint silke, den yderste er trekantet og minder om en forvokset Dahlica triquetrella sæk, men med meget grove plante- og insektdele fastspundet. Ydersækken kan være så løs i strukturen, at man kan se den indre sæk. Sækken er beklædt med store og små sandkorn - sorte og hvide i en mosaik. Insektdele er ofte dominerende, især er barklus og dækvinger af den grønne snudebille Phyllóbius argentatus, som er almindelig på bøgetræerne i det tidlige forår, meget brugt. Der bruges også dele af fluer, barkstumper, småkviste på sækken, men især den forreste del har også kitindele fra larvens eget hudskifte bl. a. hovedskjoldet, sjældent bruges der lichener. S&ae!
lig;klængden er fra 13-16 mm., bredden 4,5 mm., men hunsækkene kan være større.
Levested
Levestedet er især 75-150 årige bøgeskov og anden løvskov der ikke er soleksponeret. Larven kan findes i de mørkere og lukkede dele af skoven. Den findes ofte sammen med Dahlica lichenella, Dahlica fumosella, Dahlica triquetrella og især i overgangs-zonen, hvor der bliver for mørkt for de andre.
Prædatorer
Især løbebiller og mejser.
Udbredelse
I DK er den meldt fra alle distrikter, men den er talrigest i løvskove i Østjylland og på øerne.
Den er kendt fra Norge, i Sverige er den fundet i de fleste len undtaget de nordligste dog også Torne lappmark, samt også fra Finland.
| Observationstabel |
| Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
| |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
= Arten kan findes flyvende i denne periode. |
|
= Arten's larve/nymfe/sæk kan findes i denne periode. |
Kontakt forfatteren: Uffe Terndrup
|
|
