Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987. |
|
|
|
| De danske arter |
Forfatter: Svend Michael Nielsen |
|
| |
Orden: Chilopoda (Skolopendre) |
|
| |
Opdateret d. 14.12.2010 |
 |
|
| |
|
|
 |
|
I Danmark findes kun små arter skolopendre, der mest træffes under løv, mos og på lignende mørke og fugtige steder. Foto © danmarksinsekter.dk |
|
|
I Danmark findes kun små arter skolopendre, der mest træffes under løv, mos, løst siddende bark og på lignende mørke og fugtige steder.
Skolopendrene er langstrakte mange ledede dyr med en lang, tynd og fladtrykt krop og med et stort antal benpar. I modsætning til de ægte tusindben (Diplopoda), der har to par ben på hvert led, har skolopendre kun ét par på hvert led. Hovedet bærer et par følehorn og forreste benpar er uddannet som giftkroge. Skolopendrene er udelukkende landdyr, der ånder ved luftrør (Tracheer).
Skolopendrene er nogle forfærdelige rovdyr. De skjuler sig om dagen, og om natten går de på jagt efter smådyr som især er insekter. De fanger og lammer deres byttet ved hjælp af de kraftige giftkroge. Giften hos de danske arter er normalt ikke ubehagelig for mennesker. Men der findes Sydeuropæiske arter hvis bid kan være meget smertefuldt.
Skolopendrene er skabt til at leve i små sprækker eller andre steder hvor pladsen er trang, og derfor er det heller ingen problem for dem at bevæge sig i begge retninger.
Skolopendre er meget følsomme for udtørring og i et tørt hus vil de hurtigt gå til grunde, medmindre der små fugtige sprækker de kan gemme sig i. I ældre bindingsværkshuse med stråtag kan specielt jordskolopendrene være talrige, og de kan muligvis leve i mospuder på taget eller i selve stråene.
Det er især om foråret og efteråret skolopendre kan findes indendørs. Dyrene gør ingen skade på bygninger, de gnaver ikke i træ eller andet, men kan være generende, hvor de optræder i stort antal.
I Danmark findes kun små arter skolopendre, der mest træffes under løv, mos, løst siddende bark og på lignende mørke og fugtige steder. Det er mest stenskolopendren Lithobius forficatus eller Jordskolopendren Geophilus carpophagus, man træffer indendørs herhjemme.
Jordskolopendre er med deres lange tynde smidige krop skabt til livet i gange og hulrum i jorden. Jordskolopendre kan afsondre en lysende væske, hvis de irriteres, og ligner så i mørke ulmende tråde.
Stenskolopendre holder til under sten, fliser, bark eller mellem visne fugtige blade, og tit findes de i kompostbunker og lyskasser med visne blade. De kan af og til forvilde sig indendørs i deres natlige jagt efter bytte.
Optræder skolopendrene i et stort antal indendørs, er det vigtigt at finde årsagen til deres tilstedeværelse. Det kan fx være fugtige forhold i huset eller måske barkflis eller mange visne blade langs med husets sokkel. Skal problemet løses på længere sigt, er det nødvendigt at gøre noget ved årsagen til skolopendrenes forekomst. |
|
 |
|
