| |
Slægten Canephora Hübner, 1822
Hannerne i slægten Canephora er store dyr med brede vinger, spændeviden er 20-25 mm. vingerne er mørkebrune med en tæt bestøvet/skæl således at vingerne ikke er gennemskinnelige. Kroppen er meget slank i forhold til vingefanget og behåret, men virker ikke så "lodden" som Pachythelia. Følehornene er korte med korte tydelige kamtakker. |
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. Kbh. 1948.
|
|
|
|
| |
Storvinget sækspinder -
Canephora hirsuta (Poda, 1761) |
|
|
| |
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle) |
|
| |
Familie: Psychidae (Sækbærere) |
|
| |
Skrevet af: Uffe Terndrup |
|
|
| |
Opdateret d. 21.4.2007 |
 |
|
| |
|
|
Anden navngivelse
= C. unicolor (Hufnagel, 1766)
Canephora hirsuta er kun fundet på øerne, og især på Bornholm på Hammerknuden og tilstødende lyngområder.
Biologi
Udviklingen er et- eller toårig afhængig af leveforholdene især temperaturen, ved dårlige forhold kan den være 3årig. Hunnen lægger altid hovedparten af æggene i sin egen sæk og forlader den derefter. Små larvers sæk, består overvejende af græsblade. Efterhånden som sækken vokser benyttes grovere sænkmaterialet og der bruges kraftige græsblade, revling, blåbærblade, tyttebærblade og lynggrene som hovedbestanddel. Larverne lever overvejende af forskellige græsser, lyng, revling, og lave buske som krypepil samt tjørn.
Larverne overvintre i sækken ca. 15-20 mm., de færdiggør udviklingen på 1.år. Larver der kun er 5-12mm. bruger normalt 2 år på udviklingen.
Kendetegn
Hannernes vingefang er 21-27 mm. Vingernes farve er varm chokoladebrune med en tæt ensfarvet skælbelægning, der efter flyvning hurtigt bliver afgnedet. Vingearealet er meget stort som dyr i familien Lymatridae (Broptropha similis eller Hypogymna mori). Forvingekanten er meget konveks, og bagvingernes bagkant når næsten ud til bagkropsspidsen. Kroppen er slank og tæt behåret. Følehornene er med 32-34 kamme men korte i forhold til vingefanget.
Hunnen er maddike-agtig med svagt kitiniseret forkrop og markeret hoved. Farven er lys kødfarvet med en lidt mørkere tegning ved forkrop og hoved, men meget fluelarveagtigt, æggene kan ses igennem den tynde hud. der er ingen analuld, men en svag markering ved læggerøret, som dermed adskiller den fra Pachythelia villosella. Kroppen er meget lige og pølseformet. Man kan ane antydning af ben og øjne. Hvis de ikke parres kan de leve en uges tid, men hunnen forlader altid sækken efter parringen (uparrede forlader også sækken).
Når hunnen klækker/lokker stikker den hovedet ud. Hunnen kravler altid helt ud af puppehylsteret, der sidder som en sammenpresset kage i bunden af sækken.
Larve og sæk
Larven er 12-15 mm. lang med et gult og brunt stribemønster på hovedet. Sækken er cylindrisk og beklædt med friskt græs og blade, lynggrene, stumper af fyrrebark, birkebark og små kviste og hvad der ellers er til rådighed. På biotoper med lyng er hovedbestanddelen af 1. årslarvesækken lyng-blomster, der efter overvintringen erstattes af lynggrene og blade af blåbær og tyttebær. På biotoper uden lyng er det overvejende græs suppleret med bladstykker af tjørn, men også dele af bynke og lave planter bliver benyttet. Han sækken er meget strittende og med et langt tydeligt gråt/brunt klækkerør, der kan udgøre op til 45% af sæk-længden, det er normalt ikke beklædt. Når hannen klækker skyder puppen ud af røret, og hænger kun fast med kremasterkrogene.
Hansækken er 25-31 mm. lang, de kan som regel kendes fra Pachythelia villosella (Længde op til 46 mm.) på at de er mindre og på at Canephora hirsuta virker mere uordentlig og at klækkerøret er længere og mindre i diameter.
Levested
I Danmark klippeområder med græs og lyng iblandet tjørnebuske og lave buske, som på Bornholm ved Hammeknuden, Slotslyngen. Overraskende fandt Ejvind Palm den på Hesselø i antal på en flad forstrand med lyng. Den er siden forsvundet herfra på rund af for meget aktivitet. Den er meldt fra Sjælland og LFM. Her blev den genfundet på Røsnæs på de store havskrænter. Her foretrækker den små "gryder" med nogen læ og et godt mikroklima, hvor der gror en alsidig lav plantevækst med græs og spredte buske af tjørn og slåen. Overraskende fandt Uffe Terndrup i 2002 den her i hundredevis i klumper op til 20-30 stk., de var overalt især hunsække. Fundet på Falster er fra diget hvor Kjeld Gregersen fangede en enkelt han på lyset.
Prædatorer
I DK kan den være snyltet af en hveps men ofte klækker man 100%. Fåregræsning og menneskelig aktivitet kan fuldstændig ødelægge en egnet biotop og arten kan desemineres og helt forsvinde.
Udbredelse
Hirsuta er kun fundet på øerne især på Bornholm på Hammerknuden og tilstødende lyngområder. På Falster er den fanget på diget og på Hesselø er der fundet mange sække, men nu måske forsvundet. Genfundet på Røsnæs i 1998 vidner om en gammel population på meget utilgængelige havskrænter. Fund fra Fyn har ikke kunnet verificeres, tilsvarende er der mange gamle fund/meldinger, hvor arten måske har været, men er fortrængt af forurening og opdyrkning.
I Sverige kan den være almindelig i lysåbne løv- og fyrreskove især i brandbælter samt hedemoser med lyng og blåbær. Den er fundet i Skåne, Blikinge, Småland, på Øland, Gotland, Östergöland, Vestergötland, Bohuslän, Södermanland, Vestmanland,Dalarne, Gæstriktland, Hælsingland, Medelpad, Upland. Men mangler i alle de nordlige egne. Den er også kendt fra egnede biotoper i Norge og Finland.
| Observationstabel |
| Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
| |
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
| |
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
= Arten kan findes flyvende i denne periode. |
|
= Arten's larve/nymfe/sæk kan findes i denne periode. |
Kontakt forfatteren: Uffe Terndrup
|
|
